Arkitekt huse
Når du skal vælge, hvordan din nye bolig skal se ud, er det en god øvelse, at sammenligne den med en pizza. Er du typen, der både selv vil lave dejen til pizzabunden, bage den, bestemme faconen og udvælge dine egne livretter som fyld, finder du den helt rette boligløsning i hustypen Arkitekt fra ABC Huse.
Arkitekt-typen: Du finder dig ikke i at en pizza altid skal være rund, når du selv har så mange andre gode idéer til, hvordan en anden facon kunne være meget smartere og mere praktisk. Samtidig vil du sikre dig, at din pizza ikke ligner nogen af de andres på restauranten, for du vælger fyld helt efter dit eget hoved.
I hustypen Arkitekt får du selv lov at jonglere med idéer til hvordan dit ABC Hus får sit helt eget udtryk ved hjælp af vinkler, garage, vognly, karnapper, forskellige gavltyper og meget mere. Der er dog begrænsninger i din fantasi-udfoldelse, men denne hustype er det tætteste du kommer til på at få dit helt eget arkitekt-tegnede hus – uden at skulle have en hel herregård at sætte i pant først.
ABC Huse har nemlig en lang række velafprøvede standard-moduler, som vi gør brug af i alle vores huse. Dels fordi det gør omkostningerne for boligkøberen langt billigere, at vi ikke skal starte helt forfra med arkitekttegningerne hver gang, og dels fordi de er byggeteknisk afprøvede og har bestået ABC Huses krav til kvalitet.
Som fyld på en pizza stykker du som bygherre selv din egen opskrift sammen i samarbejde med vores rådgivere. Resultatet bliver et hus af Arkitekt-typen men nærmest til typehus-pris.
|