ABC Huse A/S
”Vi skal have det sjovt”. Dette krav stiller indehaveren og medarbejderne i arkitekt- og byggefirmaet ABC Huse dagligt til sig selv og hinanden i deres muntre hverdag. Det står rent faktisk nedskrevet i virksomhedens forretningsplan, så det er absolut seriøst ment.
Omgangstonen med huskøberne og samarbejdspartnere bliver hurtigt humoristisk og uformel. Desto mere seriøst er ABC Huses arbejde med at sælge, tegne og bygge kvalitetshuse, som arkitektfirmaet med rette kan være stolt af.
Indehaveren arkitekt Jan Füchsel, og flere af medarbejderne arbejdede sammen i flere år, inden de tog springet og startede ABC Huse i 2006.
Ud over at have samlet erfaringer fra deres job hos anerkendte bygge- og arkitektfirmaer som Lind & Risør, Skanska, Interbyg og AZ Huse, har de også deres ekspertise fra andre kanaler.
Alle prioriterer den nære kontakt med kunderne meget højt. Kunderne finder det også meget tilfredsstillende at have en fast følgesvend i byggeprojekterne, lige fra de blot er en streg på et stykke papir, til de er nøglefærdige boliger.
Byggefirma Byggefirmaer Arkitektfirma |